Klassisk klasse hos CC Cars

Jeg troede egentlig ikke, at jeg havde den store passion for klassiske biler, selvom det da efterhånden er blevet til et par indlæg herom. Men et besøg hos CC Cars kan få begejstringen til at stige betragteligt. Hos mig, fandt jeg ud af. Men uden tvivl også hos mange andre.

Selve udstillingsbygningen, samt dens omgivelser, oser ikke ligefrem af tidligere tiders elegance og stil. Hvis det oser af noget der, i udkanten af Ans, må det være industrikvarter. Til gengæld er det nemt at komme dertil, for komplekset ligger i umiddelbar nærhed af hovedvej 26 mellem Århus og Viborg.

Og alle tanker om kønsløs og charmeforladt industri er glemt, når man træder ind ad døren. Det første, mange måske vil bide mærke i, er den umiskendelige lugt – eller duft – af noget hengemt. Men i forstanden velbevaret. Det er med til at gøre hele oplevelsen mere autentisk. Udvalget af – mere eller mindre – klassiske biler fås ikke meget større i Skandinavien, og det er imponerende hvor stor variation der er.

CC-Cars i Ans er både forhandler og museum. En ret unik kombination, som gør stedet værdigt til et besøg, skulle du nu alligevel være i nærheden. Jeg fik desværre ikke taget helt så mange billeder, som jeg gerne ville, så det er kun et fåtal af bilerne, jeg er i stand til at præsentere her. Men i mine øjne også de flotteste.

alpine-a110

renault-alpine-a110

porsche-356-cabriolet

datsun-240z

autobianchi

mercedes-280sl-pagode

mercedes-280sl-pagode

mercedes-280sl

fiat-600

triumph-tr3

de-tomaso

vw-type-2

ac-cobra

buick-lesabre

porsche-911

porsche-911-turbo

ferrari-testarossa