Test: BMW X3 xDrive 20d

Det er vist på høje tid, at mine oplevelser fra den nylige tur til Norge og Sverige i X3’eren bliver kogt ned til et lille indlæg, hvor fokus er på selve bilen mere end på bilferien. Bilen viste sig nemlig at have så mange styrker, at jeg muligvis allerede har glemt nogle af dem igen.

Der var to ting, jeg på forhånd havde vurderet som værende de primære at fokusere på, og det var henholdsvis brændstofforbrug og undervogn. Brændstofforbruget fordi…ja fordi det er jo er noget de fleste af os lægger stor vægt på, men også fordi netop denne motor måske i højere grad er lagt an på økonomisk kørsel end de seksbenede storebrødre, 35i og 30d.

Undervognen fandt jeg interessant, fordi det var ét af ankepunkterne mod den første generation af BMW X3, at den var alt for hårdt sat op. Men desværre kørte testbilen ikke med standardundervogn. Importøren havde i stedet valgt at krydse Dynamic Damper Control af på ekstraudstyrslisten, som blandt andet inkluderer en adaptiv undervogn. Det skulle dog naturligvis ikke afholde mig fra at sætte det på en prøve – kunder betaler trods alt over 24.000 kroner ekstra for det.

Men lad mig starte med de visuelle førstehåndsindtryk. Hvad jeg straks bemærkede var, at den nye X3 er blevet mere behagelig for øjnene end forgængeren. På den måde følger den i fodsporene på både 5-serie og 7-serie, der ligeså fik mere harmoniske designs, efter at Chris Bangle havde sagt sit job op som chefdesigner for den bayerske bilproducent. Linjerne er mindre kantede, men det maskuline består. Jeg er også stor tilhænger af, at BMW ikke giver deres biler LED-striber som kørelys, som man ellers ser det hos utroligt mange andre fabrikanter. De onde “øjne”, der følger med xenon-lygterne, holder hundrede procent, og det er et kendetegn, som får BMW’erne til at skille sig ud i mørket.

Interiørmæssigt er der heller ikke meget at sætte en finger på i den velvoksne SUV. Kabinen er utroligt lækker fra ende til anden; lige fra det bløde instrumentbord, over sportslæderrattet, til de mange betjeningsgreb. Testbilen var vanen tro solidt udstyret, og det havde, udover det lækre lille sportsrat, givet plads til et par meget velformede og velstøttende sportssæder i læder. De kan varmt anbefales, hvilket jeg anser mig selv som værende i god stand til at vurdere, efter næsten 3.000 kørte kilometer på en lille uge. Og en pris på 13.823 kroner er jo et beskedent beløb, når man sætter den op mod bilens nypris af omtrent 790.000 kroner (med automatgear). Eneste anke er selve justeringen, som foregår manuelt ved hjælp af en helvedes masse betjeningsgreb: Lige på nær sidestøtterne, der kan “pustes” op via en knap, hvis man har behov for ekstra støtte – ret smart, i øvrigt.

bmw-x3-xdrive-20d

Som standard medfølger det tidligere så udskældte iDrive-menusystem, men det er blevet kraftigt forbedret efterhånden, og det virker ret intuitivt. De lidt mere teknikforskrækkede kan måske godt komme til at bøvle lidt med det, men de vil i givet fald få samme problemer med Mercedes’ COMAND- og Audis MMI-system. Under alle omstændigheder vil de fleste af os nok ende med – gud forbyde det – at skulle slå op i manualen på et eller andet tidspunkt.

Det er også via iDrive, at man indstiller tidligere omtalte Dynamic Damper Control, for udover at styre støddæmperne, kontrollerer det også styretøj og drivline. Programmerne NORMAL, SPORT og SPORT+ vælges via et par knapper ved siden af gearvælgeren, men de kan konfigureres individuelt igennem iDrive, så det er for eksempel muligt at køre i SPORT, uden at undervognen strammes op, eller uden at bilen køres helt ud i gearene, hvis det er det man ønsker.

Får man opsat bilen rigtigt, er det imponerende hvor solidt den ligger på vejen. I SPORT-programmet, med skærpet speederrespons og styretøj, og opstrammet undervogn, føles X3’eren næsten som en 3-serie. Og xDrive firehjulstrækket sørger for at fordele kræfterne, så man undgår understyring. Vælger man omvendt programmet NORMAL, bliver bilen pludselig et helt stille gemyt, med en undervognsopsætning, der på fortrinlig vis absorberer ujævnheder i vejen. I stærk sidevind, eller med høj fart gennem svingene, klarer BMW X3 sig imidlertid bedst i sportsindstillingen, for ellers kan det godt blive lidt urolig.

Og går man til den, jamen så begynder motoren selvfølgelig også at drikke godt af de dyre dråber. Med det sagt, så opnåede jeg på bilferien et gennemsnit på omkring 15 km/l, og det er bestemt ikke et tal, man skal kimse af. Det officielle EU-tal for blandet kørsel er 17,9 km/l; der nåede bilen aldrig op på noget tidspunkt, skal det lige tilføjes. Men den testede X3 havde ikke engang rundet 2000 km, da jeg hentede den, så et flottere forbrug kan ikke udelukkes, når først motoren med tiden er kørt til.

BMW X3 xDrive 20d fås både med manuelt og automatgear. Førstnævnte koster “kun” knap 750.000 kroner, men i den her prisklasse ser jeg ingen grund til at spare de 40.000, som spares kan. Og forbruget er alligevel på papiret det samme. Automatgearet er af nyeste aftapning, med 8 gear og en fancy lille gearvælger, som ligger godt i hånden, og det skifter ekstremt hurtigt og umærkeligt.

For langt de fleste giver BMW X3 ikke meget mening i Danmark, men den giver, som SUV betragtet, mere mening end både lillebror X1, som er for lille og for grim, og storebror X5, som er for stor og for dyr.